Personligt løbeprogram og en personlig træner » Hvilke løbeure kan jeg bruge ?
For at få det fulde udbytte af vores løbeprogrammer skal du have et Garmin løbeur. Herunder kan du se hvilke modeller vi konkret understøtter og få vores anbefaling.
Listen er sorteret udfra vores prioritering af hvilke løbeure der giver mest værdi for pengene.

Et par gamle klassikere, som stadig holder 100%
Nogle vil mene at urene er store og klodsede - og ja, ved første øjekast kan de virke lidt uhandy. Men så snart du har løbet et par ture med urene vil du opdage at størrelsen ikke generer, og du har nem adgang til de 2 primære knapper: Start og Lap, som er de vigtigste funktioner.
En lækker ting ved dette ur er displayets størrelse, som kan aflæses af de fleste - et virkelig plus, der gør det nemt at følge de instrukser der kommer fra løbeprogrammet.
Forskellen på 205 og 305 er at du får en pulsmåler til 305'eren, og med den lille prisforskel der er anbefaler vi helt klar denne mulighed.
Du kan købe Garmin Forerunner 205 til kr. 789,- og Garmin Forerunner 305 til kr. 1149,- hos Loebeshop.dk
Dette er uret der giver mest for pengene - BASTA!

Vores klar favorit !
Den har nogenlunde samme fysiske størrelse som 205/305, og har derfor også været udsat for lidt kritik pga. størrelsen. Men igen: Det er altså vigtigt at man har nem adgang til de to vigtigste funktioner: Start og Lap
Som for 205/305 er displayets størrelse helt perfekt, og du kan nemt aflæse alle de instruktioner der kommer fra vores løbeprogrammer.
I forhold til 205/305 er de væsentligste ændringer at uret har vibrator til at give alarmer med og er vandtæt. Specielt muligheden for at bruge vibratoren til at give alarmer med er rigtig smart sammen med vores løbeprogrammer.
Du kan købe Garmin Forerunner 310XT fra kr. 1999,- hos Loebeshop.dk

Her har Garmin lavet et ur som passer på ethvert håndled, da det er ganske lille.
Ulempen ved den kompakte størrelse er adgangen til de vigtige knapper er lidt sværere, da de sidder på siden af uret, men det går dog alligevel. Uret har en berøringsfølsom ring, som efter vores opfattelse ikke fungerer helt optimalt, specielt i regnvejr kan den drille. 410'eren har dog fået opdateret ringen, så den er blevet lidt bedre.
En anden ulempe ved dette kompakte ur er størrelsen på displayet, som kan være svær at aflæse i farten.
Funktionsmæssigt kan det det samme som 205/305, dog er der lavet lidt ændringer omkring kalorieberegningen.
Alt i alt er det et rimeligt ur, men har du ikke behov for at gå med uret til daglig, så snup et af de andre.
Du kan købe Garmin Forerunner 405cx til kr. 2179,- hos Loebeshop.dk
Du kan købe Garmin Forerunner 410 til kr. 2549,- hos Loebeshop.dk